Hvordan kan I sammenligne så mange produkter?

Nogle dele af informationsindsamlingen er automatiseret, mens andre dele kræver manuelt arbejde. Vi har et stort team, som manuelt indsamler informationer og arbejder dedikeret for, at du som forbruger skal få de mest relevante informationer om produkter, butikker, test og priser.

Vi bestræber os på at vise produkter og priser fra alle butikker, der sælger varer til danske forbrugere. Det gør vi både fra danske og udenlandske butikker, der betaler for øget eksponering (butikslogo, direkte links og merværdi) på Husio, og butikker, som ikke er betalende kunder på Husio.

Hvordan opdateres priserne?

Hovedparten af priserne opdateres automatisk mindst en gang om dagen. For en hel del butikker opdateres priserne oftere end det. Husio garanterer dog ikke, at priserne er korrekte. Det er derfor vigtigt, at du dobbelttjekker prisen på butikkens site, inden du gennemfører et køb for at sikre, at den pris du så på Husio for en bestemt butik stadig er aktuel og korrekt.

Hvordan sammenligner I priserne på et produkt?

Husio stræber efter at kunne vise alle priser, der findes, til dig. Vi viser priser uanset om en butik er kunde på Husio eller ej. Butikkerne sorteres med laveste pris eksklusive fragt øverst og i stigende rækkefølge.

Du kan altid ændre rækkefølgen, så butikkerne præsenteres med pris med fragt. Nogle butikker kan af tekniske eller ressourcemæssige årsager mangle oplysninger om fragtpris. De listes derfor i listen med teksten “Fragt ukendt”.

Der er dog en del undtagelser, som er værd at kende til. Husio sammenligner millioner af produkter fra tusindvis af butikker og stræber efter at sammenligne så mange produkter som muligt. Men der findes stadig mange produkter, som vi endnu ikke kan prissammenligne. Disse produkter vises alligevel på Husio, da det kan være et produkt, du leder efter. Det er ikke sikkert, at sådanne produkter, hvis flere butikker sælger samme produkt, sorteres i rækkefølge med laveste pris eksklusive fragt øverst.

Hvorfor vises priserne som standard eksklusive fragt på Husio?

Butikker beregner fragtpris og forsendelse forskelligt. Nogle butikker beregner fragten pr. ordre, nogle beregner fragten pr. varetype, mens andre butikker beregner fragten ud fra størrelse og vægt. Fragten kommer også an på din foretrukne fragtløsning; ønskes levering til din bopæl, pakkeshop eller arbejdsadresse?

Det er vanskeligt at sammenligne butikkers fragtpriser på en god måde. Derfor vælger vi at vise priserne eksklusive fragt som standard på Husio.

Du kan altid ændre sorteringen i butiksoversigten, så butikkerne sorteres efter pris inklusiv fragt. Nogle butikker kan af tekniske eller ressourcemæssige årsager dog mangle oplysninger om fragtpris. De listes derfor i oversigten med teksten “Fragt ukendt”. Vælger du at ændre sortering til sammenligning af priser inklusiv fragt, vil sådanne butikker blive vist i bunden af butiksoversigten.

Hvordan kan Husio liste så mange butikker?

Husio har et teknisk setup, som matcher tilgængelige produkter, butikker og priser, uanset om det gælder internetbutikker eller fysiske butikker. Nogle dele af datahåndteringen sker automatisk, mens andre dele kræver manuelt arbejde.